Skip to content
Home » News » Nattog til Europa – nye muligheder for bæredygtige rejsende

Nattog til Europa – nye muligheder for bæredygtige rejsende

Indlægget er bragt i dagbladet Information d. 24.3. 2018

Flere og flere mennesker indser, hvor uholdbart det er at flyve, som vi gør i dag. Vi danske og svenske hører til de, der har øget antallet af flyveture mest i Europa – vi flyver nu gerne 5-6 gange t/r om året. Klimapåvirkningen fra flyene går således den helt forkerte vej. Heldigvis er der gode muligheder for at erstatte flyvningen, i hvert fald i Europa: Vi skal kunne tage nattog, der kan give bekvemme rejser til mange destinationer. Nattog er på vej til en renæssance pga deres klimavenlighed. Det Europæiske Miljøagentur peger alene på nattog som alternativ til fly på de længere afstande i Europa.

Møde i Köln næste morgen? Tag toget fra København først på aftenen. Du er der en time i forvejen, men to minutter havde også været nok. Det er en smuk februar aften, og efter afgang glider toget gennem Valby og ud af byen. Måske tager du aftensmaden i restaurantvognen eller hænger ud med en kollega i kupeen. Eller du vil arbejde på præsentationen til morgendagens konference – ombord er der selvfølgelig wifi og forbedret mobil dækning. Når dagen er færdig, er der en redt op med en komfortabel seng i dit rum. Kl. seks næste morgen bliver du vækket, toget er fremme om en time. Efter morgenmaden og et brusebad om bord er du allerede midt i byen, udhvilet og klar.

Er det muligt? Absolut. I samarbejde mellem Danmark, Sverige og landene sydpå, kan to sæt gode nattog etableres. Det første nattog starter i København kl. 18:25, samler passagerer op i Odense og Kolding og krydser grænsen til Tyskland omkring kl. 22:00. Det har en sektion til Köln (ankomst 7:00) og Amsterdam (ankomst 10:25). En sektion kører til Basel (ankomst 9:20) og Zürich (ankomst 10:55). Og endelig en sektion til München (ankomst 9:05) og Innsbruck (ankomst 10:55).

Næste tog kommer fra Stockholm, og er også i to sektioner. Toget kører fra København kl. 23:30. Der køres uden at samle flere passagerer, og toget er i Hamborg kl. 6:26. Herfra opnås forbindelse med højhastighedstog til rigtig mange steder i Tyskland. Toget deles i Hamburg og den ene sektion kommer til Berlin 08:40, og den anden kommer til Dortmund kl. 9:25, til Köln 10:40, og til Bruxelles til frokost.

Forslaget er baseret på eksisterende spor og teknologi. Og baseret på at DSB’s kommende el-lokomotiver trækker togene fra København til Hamborg.

Sammenlignet med et fly om aftenen sparer togrejsende både tid og hotelomkostninger og sammenlignet med første morgenfly skal man ikke op kl. fire til en brutal morgenplan. Tog har også gode muligheder for at medbringe stor bagage og cykler, og tog kræver ikke besværlige procedurer i lufthavnen. For samfundet er internationale nattog et perfekt supplement til luftfartsskatter: Vi skal begrænse flyveturene, men også gøre det lettere at rejse over lange afstande. Her er toget – ofte kørt på 100 % vedvarende elektricitet – et naturligt valg.

Indtil 1990’erne kørte toget “Alfred Nobel” mellem Stockholm – Hamburg, selvom det skulle opdeles på flere færger over Øresund og Østersøen. Nu er der skinner hele vejen via Storebælt, og lokomotiver, der kan håndtere de forskellige elektriske systemer og sikkerhedssystemer i Europa. Muligheden for internationale nattog fra Sverige og Danmark til kontinentet er derfor på mange måder bedre end før, og vi har mere end nogen sinde brug for dem. Frem til 2014 kørte der nattog fra København sydpå via Kolding. Det lukkede helt meningsløst på toppen af dets passagertal.

Hvad er nødvendigt for at få dette til at ske? Vi foreslår, at den svenske regering køber materiel, så et nattog kan køre fra Sverige og sydpå. Sådanne indkøb er allerede foretaget af den svenske stat af togvogne til det legendariske nattog til Lapland. Udstyret leases til en operatør, og det er langtfra givet, at skattekroner er nødvendige for driften, men de ville give sikkerhed for at komme i gang. Hvad angår det andet tog fra København, kræver det at DSB samarbejder med den østrigske operatør ÖBB, så en ny gren af de østrigske NightJet finder skinnerne til København i 2021.

Nattog hjælper os med at opfylde vores klimamål på transportområdet og knytte Europa sammen – begge meget aktuelle spørgsmål. Vil vi være i stand til at tage toget til kontinentet allerede i 2021?

Per Eric Rosén                                 Uppsala

Ellie Cijvat                                          Malmö

Poul Kattler                                       København
Alle tre er vi aktive i det europæiske netværk for internationale nattog

Back-on-Track.eu

19 thoughts on “Nattog til Europa – nye muligheder for bæredygtige rejsende”

  1. Meget fint inititativ! Men jeg også enig i at et nattog fra København-Oslo ville vært nyttig og meget brugt af mange.

  2. Wolfgang Kretschmer

    Varför krävde DSB att järnvägstrafiken över Trelleborg-Sassnitz skulle läggas ner?
    Där fanns många fina förbindelser till Tyskland. Har någon av pappskallarna räknat
    ut hur mycket längre sträcka det är mellan Malmö och Berlin, a) över T-S och b) över
    Danmark. Nej, det är business as usual, varje passagerare som åker över de danska
    broarna inbringar “arbetsfria” inkomster.

  3. Jeg savner i den grad nattogene. Jeg kan egentlig godt savne dagtog, der kører ad de samme spor

  4. Jesper Christiansen

    Lad os få det nattog tilbage som det var i gamle dage og Jesper Christiansen ☺☺

  5. Inger Munksgaard

    It is a Good idea to arrange a Good an climate-freindly transportation with comfortable trains through Europe.
    I would use it, if the Price is comparable with flight prizes.

  6. Glimrende ide, men lad også nattoge køre til Paris. For 10 -20 år siden, tog jeg med nattoget i en liggevogn kl. 17. Sov ok til vi var i Paris ca kl. 8, og ku gå lige ud fra Gare du Nord til nærmeste cafe og få kaffe og og en brioche. gør togene billigere og beskat flyene.

    gare du Nord

  7. Dette burde ha’ HØJESTE politiske prioritet – det kunne formuleres som et borgerforslag, men er forståelsen for klimaændringerne stor nok til, at det kan opnå 5000 støtter på kørt tid?
    Togskifte i Hamborg er med nuværende tilbud en voldsom hæmsko udbredelsen af klimabevidste togrejser: for mange forbindelser mistes og skiftet er for mange en sådan stressfaktor, at den – efter nogle togrejser sydpå – igen udløser køb af svært atmosfærebelastende flyrejser.
    Dette ville gennemgående elektrisk trukne sovevognstog løse 100%.

    1. “kort” – ikke “kørt”.
      Et “for” mangler mellem “hæmsko” og “udbredelsen”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *