DK: Jens Rane Holck, SF

  1. Da flyrejser er den mest klimaskadelige form for transport – både fordi klimabelastningen per personkilometer er meget høj, og fordi flyvning giver mulighed for at rejse meget langt på kort tid – hvilke initiativer og foranstaltninger vil du så foreslå for at få flere personer til at tage toget i stedet for at booke plads i flyvemaskinen på rejser inden for EU, som har en længde på op til 1.000 kilometer?

Hvilken rolle forestiller du dig at nattog bør spille i denne sammenhæng?

Svar:

Toget skal kunne bruges hele vejen. Tognettet skal være både lokalt og regionalt og rejseoplevelsen skal både kunne give rejsestemning og arbejdsro.

Man skal anskue det offentlige transportsystem, som det europæisk offentlige, og en naturlig konsekvens af et tydeligt grønt mandat ved EP 2019 er at styrke hele det grønne, offentlige transportsystem på hjul med midler der bl.a. kommer fra en europæisk flyafgift.

Nattoget er i den sammenhæng et guldæg og en behagelig erstatning, der giver mulighed for at rigtig mange flypendlere kan vælge den klimavenlige løsning og ovenikøbet sove med god samvittighed imens.

  • Hvad vil du gøre for at sikre, at spillebanen for de forskellige former for langdistance-rejser i Europa indrettes, så den kommer til at byde på mere lige vilkår?

Kunne du ligefrem forestille dig, at du og dit parti vil øge støtten til mere klimavenlige former for transport?

Ja     ☒

Nej    ☐

Hvis ja, hvordan skulle man så gribe det an?

SF ønsker at øge støtten til mere klimavenlige former for transport, og vi begynder i det hjemlige, men tanken er at nudge brugere til at vælge de klimavenlige transportformer, så der står en reel konkurrence om de europæiske samfunds grønne infrastruktur. Det skal ikke være individet der frelser klimaet hver gang, det betaler en rejse, men fællesskabernes omfordeling inden for EU, der hjælper det grønne valg på vej. Konkurrencen mellem sort og grøn energi skal ikke være fri og denne ufrihed skulle gerne omformes til fordel klimavenlig transport, herunder langedistance-rejser indenfor Europa. Læs gerne mere her: https://sf.dk/wp-content/uploads/2018/06/sfs-transportudspil-2018.pdf

  • Hvordan bedømmer du resultaterne af den hidtil eksisterende EU-politik for liberalisering af jernbanemarkedet? Har liberaliseringen været et middel til at sikre gode nationale og grænseoverskridende togforbindelser?  

Vil du arbejde for at fremme politikker, som sikrer bedre nationale og grænseoverskridende togforbindelser inklusive færgeforbindelser uden motorkøretøjer?

Ja     ☒

Nej    ☐

Svar:

Den nuværende politiks knæfald for markedskræfterne har skabt en defaitistisk stemning. Folk tror ikke længere, at det, som vi ved nytter, kan nå at gøre gavn inden en ny teknologi udvikles eller et klimakatastrofescenarie indtræffer. Særligt ved grænserne synes togdriften umulig. Mærkeligt, at det indre marked kunne veksle varer og information men ikke mennesker. En togrejse skal naturligvis være lige så nem at booke som en flyrejse. De enkelte operatører er nødt til at se den fælles interesse i at løfte branchens image ved at understøtte et fælles bookingsystem med ”start og slut destinations”-billetter. Det kunne EU også standardisere.

Eller vil du arbejde for at gennemføre alternative løsninger, altså satse på andre transportløsninger end jernbaner og togdrift?

Ja     ☒

Nej    ☐

Hvis ja, beskriv gerne de alternative løsninger, du forestiller dig.

Svar:

Jeg tror at togdrift kun kan leve op til brugernes forventningerne til service ved også at knytte an til andre transportformer som også gerne skulle være klimavenlige: el-cykler, offentligt tilgængelige el-biler og -busser. Elektrificering af pendlernetværket med rigelig kapacitet tror jeg kommer først. Netop derfor skal vi arbejde på de svære grænseoverskridende løsninger.

  • Der er fremlagt idéer og forslag til et sammenhængende togsystem omfattende såvel dag- som nattog på tværs af landegrænserne i Europa (et foreslået koncept er fx ”LunaLiner”, som er betegnelsen for et fremtidigt finmasket komfortabelt og klimavenligt nattogssystem, udviklet af jernbanefaglige eksperter, som dækker centrale dele af Europa). Man vil hermed få et alternativ til kort- og mellemdistanceflyvninger. Hvordan forholder du dig til disse planer, og hvis du støtter dem, hvad vil du så gøre for at realisere planer med dette indhold?

Svar:

Det er bare om at komme i gang og jeg glæder mig til at deltage i den grønne gruppes arbejde for det samme.

  • Den Europæiske Revisionsret har karakteriseret det europæiske højhastighedstognet som et ”ineffektivt kludetæppe”, der ikke vil kunne bidrage til at skabe gode togforbindelser på EU-niveau (se https://www.eca.europa.eu/en/Pages/NewsItem.aspx?nid=10387). Hvad kunne man efter din opfattelse gøre for at forbedre denne situation?

Svar:

Der skal oprettes et indre grønt transport-marked. Placeringen af en myndighed til at administrere dette formål anskuer jeg pragmatisk. Tyskland er et seriøst bud. Gevinsten skal måske beregnes på samfundsøkonomiens grønne bundlinie.

  • EU-passagerrettighederne har for nylig været til debat. Hvad er din holdning til passagerrettighedernes fremtid, når det kommer til jernbanetransport og andre former for kollektiv trafik?

Denne problematik relaterer sig i særlig grad til grænseoverskridende transportydelser og et rejseforløb, som involverer to eller flere operatører. Skal operatørerne og transportudbyderne have mulighed for at afslå at yde økonomisk kompensation (til brugerne/passagererne), hvis en afgang bliver aflyst eller markant forsinket med ”ekstraordinære omstændigheder” som begrundelse?

Ja     ☐

Nej    ☒

Når sådanne situationer foreligger, hvordan skal man så definere ”ekstraordinære omstændigheder”?

Svar:

Det kunne blive en del af et fælleseuropæisk projekt om et indre grønt transport-marked at oprette sådan en skinnegarantifond, som utvivlsomt ville gavne både person- og materieltransportområdet. Det vil utvivlsomt blive meget vanskeligt, og der vil opstå særlige situationer og udvikles deraf følgende undtagelsesklausuler. De to områder vil skulle adskilles, men hvis formålet er at bevare en dynamiske infrastruktur i en tid, hvor klimaet diktere nul-emission, så er det netop vejen at bruge de største aktører. Privatbilisme og spedition med lastbiler skal ikke operere med en særlig fordel i fleksibilitet. Undtagelsesklausuler, som fx force majeure skal defineres så præcist som muligt, således at kompensation bliver den altoverskyggende hovedregel.

Og så skal skinnenetværket jo fungere…

  • Bør der indføres en afgift på fossile brændstoffer inden for transportsektoren på EU-plan?

Ja     ☒

Nej    ☐

Hvis ja, hvad vil du så gøre for at få afgiften vedtaget og gennemført?

Jeg vil tale branche og lobby midt imod og henvise til at hele transportsektoren pålægges samme afgift, så konkurrenceforvridning undgås. Til det formål skal der naturligvis findes endnu flere samarbejdspartnere i parlamentet.

  • Vil du støtte et generelt forbud mod kortdistance-flyvninger inden for EU?

Ja     ☐

Nej    ☒

Hvis ja, hvilken minimumsdistance skal så gælde for flyvninger?

Hvis nej, hvis du er imod regulering af flytransport ud fra et afstandskriterium pr. enkeltflyvning som skitseret: Hvilke andre tiltag og initiativer ville du så foreslå gennemført med henblik på at begrænse kortdistanceflyvninger inden for EU?

Det langsomme nattog er det oplagte eksempel og den ensartede billetbooking er begge alternativer til kortdistanceflyvninger. Derudover vil jeg gerne være med til at skabe en mekanisme som fremmer den enkelte kortdistancerute med tog på bekostning af den tilsvarende kortdistanceflyvning. Fx kunne konkurrenceforvridning til fordel for flytransport udløse en strafafgift efter en transporttidsfaktor. En ret skulle diktere at hvis komplet rejsetid for tog er under dobbelt så lang for tog som for fly skævvrides konkurrencen mellem sorte og grønne energiformer. Dette skulle kunne give incitament til udvikling af togdrift og ikke fremme flyhastigheden. Medgivet: Et forbud synes mindre bureaukratisk.

  • Den nye internationale aftale CORSIA (Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation) og EU-ETS-ordningen (Emissions Trading Scheme) er ikke er tilstrækkelige, hvis vi skal have luftfartens udledning af gasser og partikler til atmosfæren bragt under kontrol. Hvilke andre tiltag og indgreb kunne du forestille dig, at man bør gennemføre med henblik på at regulere flyvningen?

☒      En afgift på flybrændstof

☒      En afgift på flybilletter

☒      Moms på flybilletter

☐      En afgift, som pålægges de passagerer, som flyver hyppigt

☒      En afgift på flyafgange på basis af flyenes størrelse (så gods også beskattes)

☒      Moratorier for udvidelsen af lufthavnes infrastruktur og kapacitet

☐      Et forbud mod visse typer flyvninger fx fragtflyvninger over korte afstande

☐      Andre initiativer og foranstaltninger? (Beskriv gerne disse)