1. Da flyrejser er den mest klimaskadelige form for transport – både fordi klimabelastningen per personkilometer er meget høj, og fordi flyvning giver mulighed for at rejse meget langt på kort tid – hvilke initiativer og foranstaltninger vil du så foreslå for at få flere personer til at tage toget i stedet for at booke plads i flyvemaskinen på rejser inden for EU, som har en længde på op til 1.000 kilometer?
Jeg vil arbejde for, at det bliver mere attraktivt for folk at vælge toget frem for fly, bl.a. ved at vi på EU-niveau skal udvikle en handlingsplan der forbedrer tognettet og togtrafikken på tværs af de store byer i Europa.
Derudover skal det gøres tydeligt for folk, hvor meget deres rejse belaster klimaet med, fx. ved at dette skal fremgå ved bookningen af biletter.
Hvilken rolle forestiller du dig at nattog bør spille i denne sammenhæng?
Nattogene har et kæmpe potentiale, som jeg vil kæmpe for styrkes igen i de kommende år. Der er stor efterspørgsel hos borgerne, og særligt hvis man rejser på tværs af Europa giver nattog god mening og et godt alternativ til flytransporten.
2. Hvad vil du gøre for at sikre, at spillebanen for de forskellige former for langdistance-rejser i Europa indrettes, så den kommer til at byde på mere lige vilkår?
Det skal være nemmere og hurtigere at bevæge sig igennem Europa i tog. Samtidig vil jeg kæmpe for at udfase støtten til fossile brændsler, der i dag betyder slet skjult subvention til de mest forurenende transportformer.
Kunne du ligefrem forestille dig, at du og dit parti vil øge støtten til mere klimavenlige former for transport?
Ja ☒
Nej ☐
Hvis ja, hvordan skulle man så gribe det an?
Ved udfasning af enhver støtte til fossile brændsler, støtte til klimavenlig offentlig transport og højere mål for elektrificeringen af transportsektoren.
3. Hvordan bedømmer du resultaterne af den hidtil eksisterende EU-politik for liberalisering af jernbanemarkedet? Har liberaliseringen været et middel til at sikre gode nationale og grænseoverskridende togforbindelser?
Nej, det har endnu ikke resulteret i, at det bliver nemmere, hurtigere og billigere at bevæge sig rundt i Europa i tog, og heller ikke at priserne falder.
Vil du arbejde for at fremme politikker, som sikrer bedre nationale og grænseoverskridende togforbindelser inklusive færgeforbindelser uden motorkøretøjer?
Ja ☒
Nej ☐
Eller vil du arbejde for at gennemføre alternative løsninger, altså satse på andre transportløsninger end jernbaner og togdrift?
Ja ☐
Nej ☐
Hvis ja, beskriv gerne de alternative løsninger, du forestiller dig.
Jeg mener at det er helt afgørende, at jerbanetrafikken spiller en større rolle i persontransporten i Europa i fremtiden. Der er et kæmpe potentiale i nye eldrevne tog der kører på vind- og sol. Det vil jeg gerne kæmpe for at styrke.
4. Der er fremlagt idéer og forslag til et sammenhængende togsystem omfattende såvel dag- som nattog på tværs af landegrænserne i Europa (et foreslået koncept er fx “LunaLiner”, som er betegnelsen for et fremtidigt finmasket komfortabelt og klimavenligt nattogssystem, udviklet af jernbanefaglige eksperter, som dækker centrale dele af Europa). Man vil hermed få et alternativ til kort- og mellemdistanceflyvninger. Hvordan forholder du dig til disse planer, og hvis du støtter dem, hvad vil du så gøre for at realisere planer med dette indhold?
Det er et rigtig spændende koncept, som jeg tror der er masser af potentiale i, og at der er mange borgere der rigtig gerne vil bruge.
Det vil jeg gerne kæmpe for at hjælpe på vej i EU’s næste jernbanepakke, og igennem ny strategier for transportbranchen.
5. Den Europæiske Revisionsret har karakteriseret det europæiske højhastighedstognet som et “ineffektivt kludetæppe”, der ikke vil kunne bidrage til at skabe gode togforbindelser på EU-niveau (se https://www.eca.europa.eu/en/Pages/NewsItem.aspx?nid=10387). Hvad kunne man efter din opfattelse gøre for at forbedre denne situation?
Jeg er helt enig i kritikken. En fælles EU-strategi for højhastighedstognettet ville være en god begyndelse. Sådan sikrer vi at tognettet, ligesom flere og flere borgere, krydser grænser.
6. EU-passagerrettighederne har for nylig været til debat. Hvad er din holdning til passagerrettighedernes fremtid, når det kommer til jernbanetransport og andre former for kollektiv trafik?
Stærke passagerrettigheder er afgørende hvis vi vil sikre mere og bedre international persontransport. Jeg ser gerne at disse bliver udvidet. Fx gælder de i dag ikke nationale rejser, og det skal vi have lavet om.
Denne problematik relaterer sig i særlig grad til grænseoverskridende transportydelser og et rejseforløb, som involverer to eller flere operatører. Skal operatørerne og transportudbyderne have mulighed for at afslå at yde økonomisk kompensation (til brugerne/passagererne), hvis en afgang bliver aflyst eller markant forsinket med “ekstraordinære omstændigheder” som begrundelse?
Ja ☐
Nej ☒
Når sådanne situationer foreligger, hvordan skal man så definere “ekstraordinære omstændigheder”?
7. Bør der indføres en afgift på fossile brændstoffer inden for transportsektoren på EU-plan?
Ja ☒
Nej ☐
Hvis ja, hvad vil du så gøre for at få afgiften vedtaget og gennemført?
For at sikre at fossile brændsler bliver udfaset, skal disse ikke længere kunne opnå nogen form for støtte. Oveni det støtter jeg også gerne at der indføres afgifter på fossile brændstoffer i transportsektoren. Jeg mener dog ikke at det skal være en egentlig EU-afgift, men at medlemsstaterne skal kunne indføre den, og at det skal indføres på en social retfærdig måde.
8. Vil du støtte et generelt forbud mod kortdistance-flyvninger inden for EU?
Ja ☐
Nej ☒
Hvis ja, hvilken minimumsdistance skal så gælde for flyvninger?
Hvis nej, hvis du er imod regulering af flytransport ud fra et afstandskriterium pr. enkeltflyvning som skitseret: Hvilke andre tiltag og initiativer ville du så foreslå gennemført med henblik på at begrænse kortdistanceflyvninger inden for EU?
Jeg støtter klare og ambitiøse mål for CO2-reduktionen i flytransporten, særligt på kortdistanceflyvningerne, eksempelvis igennem krav om klimavenlig flybrændstof, men ikke et decideret forbud.
9. Den nye internationale aftale CORSIA (Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation) og EU-ETS-ordningen (Emissions Trading Scheme) er ikke er tilstrækkelige, hvis vi skal have luftfartens udledning af gasser og partikler til atmosfæren bragt under kontrol. Hvilke andre tiltag og indgreb kunne du forestille dig, at man bør gennemføre med henblik på at regulere flyvningen?
☒ En afgift på flybrændstof
☐ En afgift på flybilletter
☐ Moms på flybilletter
☐ En afgift, som pålægges de passagerer, som flyver hyppigt
☐ En afgift på flyafgange på basis af flyenes størrelse (så gods også beskattes)
☐ Moratorier for udvidelsen af lufthavnes infrastruktur og kapacitet
☐ Et forbud mod visse typer flyvninger fx fragtflyvninger over korte afstande
☒ Andre initiativer og foranstaltninger? (Beskriv gerne disse)
Jeg støtter tiltag om højere krav til klimavenlig brændstof, fx i El-tog og biobrændstof i flybranchen.